Temadag om implementeringen af den nye ældrelov

Læs mere om temadagen for det tværfunktionelle team i Skærbæk

Den nye ældrelov er trådt i kraft, og det betyder nye måder at arbejde med de ældre
på, men det betyder også andre måder at indtænke de pårørende, civilsamfundet og foreninger. Kerneopgaven er den samme, men der er nye forventninger til måden opgaven udføres på.

Ledelsen i det multifunktionelle team i Skærbæk ønsker at imødegå og understøtte denne forandring. De har derfor fået midler af puljen til at afholde en temadag, blandt andet med oplæg fra Anders Seneca, med fokus på hvordan man kan omsætte hensigter til handling, og hvordan dette kun kan lykkes gennem teamsamarbejde, et godt arbejdsmiljø og medarbejdere der trives. 

Ledelsen forklarer her formålet med temadagen: 

"Dette arrangement taler ind i løsningen af kerneopgaven. Det er et arrangement hvor
medarbejderne inspireres og motiveres til at tænke nye tanker i forhold til opfyldelsen af
kerneopgaven. Det er samtidig en øvelse i at tænke plejehjem, hjemmepleje og sygepleje som en enhed, i stedet for 3 separate enheder som tidligere"