Fire mænd, der synger

Rådhuskor

Fællessang styrker fællesskab, samt fysisk og psykisk trivsel.

Afdelingerne for Kultur og Frivillighed, Kommunikation og Sundhed har søgt om tilskud til at etablere et rådhuskor.

Hvorfor giver det mening i forhold til strategien for det gode arbejdsliv?

Ulrik Pedersen (leder af Kommunikationsafdelingen) fortæller: ”Alle undersøgelser viser, at fællessang styrker fællesskab, samt fysisk og psykisk trivsel. Blandt de mest veldokumenterede virkninger er, at det sænker kroppens kortisolniveau og derfor har en afstressende virkning på deltagerne.”

Indsatsen går ud på, at opstarte et rådhuskor i årene 2025 og 2026. Det vil være et markant nyt tiltag, som sigter mod at skabe en tydelig forandring for medarbejderne i Tønder Kommune.

Koret mødes en hverdag (mandag, tirsdag eller onsdag) kl 15.30-16.30, hver anden uge fra oktober til marts. Korets skal ledes og organiseres af Tønder Kommunes Sangkraftcenter. Alle, der arbejder på Rådhuset og dets afdelinger på Jomfrustien, kan deltage. Deltagelse foregår i fritiden.

Rådhuskoret understøtter strategien for det gode arbejdsliv fordi rådhuskoret understøtter trivsel, arbejdsglæde og fællesskab blandt kommunens medarbejdere og bidrager til at fastholde nuværende medarbejdere og rekruttere nye.

Indsatsen taler specifikt ind i fokusområdet Samarbejde og Fællesskab, og bidrager dermed til at skabe fællesskab og relationer på tværs af fagområder og afdelinger.