Hvad kan der søges økonomisk støtte til?
Der kan søges midler til lokale, realiserbare indsatser, som har til formål at skabe forandringer på arbejdspladsen inden for et eller flere af de seks emner fra Strategi for det gode arbejdsliv. I 2025 kan der søges om op til 100% finansiering af en indsats.
I udvælgelse af ansøgningerne lægges der vægt på følgende kriterier
- Sammenhæng til et eller flere af temaerne i Strategi for det gode arbejdsliv
- Løsninger med en høj grad af sammenhængskraft til afdelingens samlede opgaveløsning
- Løsninger som kan skabe forandringer på arbejdspladsen
- Løsninger der kan skaleres op til større format
- Nytænkende og kreative løsninger
- Afdelinger/institutioner som har svært ved selv at løfte udgifterne til nye løsninger
- Faggrupper hvor det er svært at rekruttere nye medarbejdere
- Interessebårede/individuelle løsninger, der taler ind i Strategi for det gode arbejdsliv og som vil gavne arbejdspladsen som helhed.
Midlerne kan som udgangspunkt ikke benyttes til at dække almindelige personaleudgifter, men vil i en begrænset periode kunne søges til udgifter, der tager udgangspunkt i livsfasehensyn.
Der kan ikke søges om midler til at dække udgifter i forbindelse med indsatser, der allerede er iværksat.